Indbrud
Gode råd for at forebygge indbrud!
Den enkelte beboer kan gøre meget for at forhindre at vi udsættes for indbrud i lejligheder.
Hvis du ser nogen i opgangen eller i gården du ikke kender, så spørg hvem de er, og hvad de laver.
Sørg for at værdifulde sager ikke kan ses direkte udefra. (Gælder naturligvis især stuelejligheder.) Tyve går først efter kontanter, derefter letomsættelige varer som bærbare computere, mobiltelefoner, iPods, digitale kameraer, fladskærme, dvd- og CD-afspillere, etc. (noget man kan ha’ i lommen eller under armen)
(Stuelejligheder) Sørg for at holde vinduer lukket når du ikke er hjemme. Luk vinduer med både hasper og udskyderstang.
(Stuelejligheder) Sørg for at vinduets vendebeslag ikke er i stykker.
Ha’ låse på dine yderdøre der kun kan åbnes med nøgle indefra, så kan tyven ikke gå ned med tyvekoster ad hoved- og køkkentrappe; det begrænser hvad han kan tage med.
Sørg for at både hoveddøre og mellemgangsporte er lukket med riglen båd foroven og forneden.
Hvis du er væk fra lejligheden nogle dage, er det en god idé at købe et ur med 24 timers tidsindstilling, hvor du kan slutte noget lys til og fjernsyn eller radio, evt. både om dagen og især om aftenen.
Hvis du er væk fra lejligheden nogle dage, så bed din nabo om at holde øje med lejligheden. Han/hun kan også sørge for at din postkasse ikke er overfyldt eller der sidder noget i din brevsprække.
Hvis du konstaterer indbrud, skal du underrette bestyrelsen, så vi kan få håndværkere ud og sikre lejligheden